/ Forside / Projektpuljen / Visionsstudie af Minipuljen

 

Baggrund

Minipuljen (som siden 2009 har heddet Projektpuljen) har eksisteret siden 2002 og en række projekter og partnerskabsaktiviteter er afsluttede. Det rejser spørgsmålet: Hvad er der kommet ud af aktiviteterne? Hvordan har de været med til at styrke civilsamfundet i udviklingslandene? Og i hvilket omfang bliver de overordnede mål i Civilsamfundsstrategien faktisk understøttet af Minipuljen?

 

For at give et svar på disse spørgsmål har vi gennemført to såkaldte visionsstudier, der ser nærmere på de afsluttede projekter samt på nogle af de ansøgninger, som i sin tid blev afslået. Det første studie fra 2008 ser på bevillinger godkendt i perioden maj 2002- januar 2004. Det andet studie, som er afsluttet i 2010, dækker perioden frem til bevillingsrunden i juli 2006.

 

 

Visionsstudiet indeholder bl.a. eksmepler fra en række medlemsforeningers konkrete projekterfaringer. Fra venstre Afrika Kontakt, Caritas, AXIS, Dansk Vietnamesisk Forening og Landsforeningen Levende Hav

 

Konklusioner

 

Flere mindre NGO'er har fået adgang til støtte: Resultatet viser, at det overordnede mål tilsyneladende er nået: Mængden af ansøgninger fra mindre NGO'er steg kraftigt, da Minipuljen blev etableret som et alternativ til Danidas Enkeltbevilling. Samtidig steg andelen af godkendte ansøgninger fra de mindre erfarne NGO'er markant fra kun 14% i Enkeltbevillingen til 40% i Minipuljen. 

 

Mere ligeværdighed: Vi har også vurderet, om foreningernes indsatser har bidraget til at opfylde de fem visioner, som i sin tid blev sat op for Minipuljen. De bedste resultater er opnået i forhold til samarbejdet mellem nord- og sydpartnere og skabelse af ligeværdighed mellem dem. Områder, hvor det stadig halter, er dokumentation af læring og videreformidling af oplysninger til den danske befolkning.

 

Stor effekt af fortalervirksomhed: Analysen viser, at det er projekter med vægt på fortalervirksomhed, som bedst formår at styrke partneres kapacitet. Selv i projekter, der samlet set har været mindre vellykkede, har fortalervirksomhed været det element, som har fungeret bedst.

 

Kniber med trekanten: Analysen viser også, at er det ikke i så høj grad lykkedes for Minipuljen at realisere Civilsamfundsstrategiens mål om en strategisk balance mellem service, kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Mange projekter har fokus på service, mens kun få arbejder med fortalervirksomhed som det centrale element. Igen er det projekter med et stærkt element af fortalervirksomhed, der bedst har kunnet give partneren et samlet løft.

 

Projektrådgivningen vil også fremover analysere Minipuljens/Projektpuljens effekt. Fremover vil analyserne efter planen være mere tematiske og i højere grad søge at vurderere effekterne i Syd.

 

HENT MINIPULJE VISIONSSTUDIE 2, 2010

Hent hovedrapporten        Hent Anneks 1: dataoversigt      Hent Anneks 2: Metodebilag

Hent Bilag 1: Oversigt over ansøgninger     Hent Bilag 2: Tracerstudie   Hent Bilag 3: PRO-midler

 

HENT MINIPULJE VISIONSSTUDIE 1, 2008

Hent hovedrapporten     Hent alle annexer

 

Læs resume og konsulentens forslag til forbedringer af fremtidige studier:

Resume og fremtidige studier