/ Forside / Lige nu / Nyheder

08-03-2010 Hvordan når vi Uddannelse for Alle i Afrika?


Hvordan når vi Uddannelse for Alle i Afrika?

- nye udfordringer i lyset af den økonomiske krise.

Møde i Århus med leder af African Network Campaign on Education for All, Gorgui Sow.

NB: Mødet foregår på engelsk

 

Uddannelse er en af de mest effektive veje til udvikling og det internationale samfund har forpligtet sig til at hjælpe verdens fattigste lande med at sikre alles ret til uddannelse. I Afrika er der sket store fremskridt over det seneste årti – men alligevel har 25 % af kontinentets skolebørn stadig ikke adgang til skolen. Udfordringerne er store især for de fattige eller marginaliserede grupper som både piger, børn i landområder med langt til skolen, handikappede og etniske minoriteter.

 

Der er nu risiko for, at den økonomiske og finansielle krise sætter en stopper for fremgangen. De rige lande skærer ned på bistanden til uddannelse. Staterne i udviklingslande er ramt af krisen og forældre har færre midler til at støtte børnenes skolegang – især i de fattigste områder.

 

ANCEFA er en paraply for afrikanske civilsamfundsorganisationer, NGOer og lærerfagforeninger i hele Afrika som kæmper for Uddannelse for Alle. Kom og hør oplæg og deltag i diskussionen med lederen af ANCEFA, Gorgui Sow, som bl.a. vil fortælle om hvilke nye udfordringer Afrika står overfor med at sikre alles ret til uddannelse i lyset af den økonomiske krise.

 

Tid: 17. marts 2010 kl. 17 - 19

Sted: U – Huset, Klosterport, 4A 3.th. 8000 Århus

Arrangører:
Uddannelsesnetværket og medlemsorganisationerne Genvej til Udvikling, Ghana Venskabsgrupperne, IBIS, Venskabsforeningen Danmark – Burkina Faso.

Tilmelding:
Senest den 14. marts via
hjemmesiden her


  Tilbage
Flere nyheder

Projektrådgivningens elektroniske nyhedsbrev udsendes ca. to gange om måneden med aktuelle nyheder

til det danske u-landsmiljø.

Se seneste nyhedsbreve

Tilmeld dig her